Gitte Mai Mostel

Homes leder har en helt særlig historie med ungdomsår tilbragt på Home. Mellem ungdom i Home og nu en lederstilling samme sted ligger en lang og god vej med en uddannelse som lærer, mange års virke i folkeskolen og et ledelsesstudie. Gitte har også siddet i Homes bestyrelse i mange år – de senere år som formand. De mange års erfaring som skolelærer er også blevet suppleret med en diplomuddannelse i ledelse på Københavns Profesionshøjskole.

I det pædagogiske arbejde i Home er det for Gitte det allervigtigste, at de unge oplever en så tryg og udviklende tid i Home, så de får de bedste muligheder og forudsætninger for at imødegå fremtiden og voksenlivet med alt, hvad det indebærer.

Privat bor Gitte i Lynæs med mand, datter og hunden Svante. Familien rummer også en voksen datter, svigersøn og barnebarn i København. Gitte har været med i initiativgruppen bag Skolen ved Havet i Lynæs, og har siddet i skolens bestyrelse i skolens to første år.

I 2021 modtog Gitte Børnehjælpsdagens pris "Årets støtte".

  • Leder
  • Skolelærer